Som psykomotorisk terapeut er et af de emner jeg arbejder med, sammen med klienten, kropsbevidsthed.
Kropsbevidsthed er kort fortalt, bevidstheden om kroppen.
I mere detaljeret form, er det færdigheden i at kunne mærke og opfange signaler fra kroppen. Et hverdags eksempel er fornemmelsen af sult, hvor man mærke rumlen i maven, eller fornemmelsen af at fryse eller svede. Andre, mere dybe eksempler på kropsbevidsthed, er at kunne mærke de mere fine signaler fra kroppen. Dette kunne være en subtil ømhed i knæ, der forsøger at fortælle om kroppens behov for at skifte stilling. Eller det overfladiske åndedræt, der giver besked om at du har brug for at sætte farten ned.
Eksemplerne er talrige og kan ikke skrives som en facitliste. For hvilken betydning den enkelte kropssansning har for dig, det ved kun du og din krop. I en afspændingsbehandling arbejdes med at spænde muskler og nervesystem af. Dette har den effekt at din opmærksomhed på kroppen og dens signaler øges. Dette har den hensigt at du får gradvis lettere ved at opfange dine krops beskeder, og dernæst handle på dem.
Man kan sige at kropsbevidsthed er kort og godt de beskeder, fysiske oplevelser, der kommer fra kroppen. Men der er en kognitiv dimension, som er dér hvor du med din tænkning, får registreret sansningen og handlet retmæssigt på den. Dermed opstår sammenhængen mellem krop og psyke.
Evnen til at mærke kroppen er universel. Alle mennesker uanset køn, religion og kultur har denne evne. Af forskellige årsager, kan evnen til mærke kroppen være udfordret. Én af de mest almindelige udfordringer jeg oplever, er tankemylder. Hvor at man er tunet ind på de processer der foregår i tænkningen, hvilket tager opmærksomheden væk fra kroppen. Andre årsager kan være forskellige psykiske tilstande som søvnproblemer, angst, stress og depression.
Samtidig er det også værd at huske på det samfundsmæssige perspektiv på kroppen. For mange år siden var kropsperspektivet nærmest ikke eksisterende, hvor kroppen har haft status af nærmest værktøjsmæssigt karakter. Kroppen var landmandens redskab til at få sået og pløjet marken. Til i dag, hvor kroppen er en del af ens identitet, som en måde at kommunikere og udtrykke sig på, eksempelvis gennem tatoveringer, piercinger, størrelse og påklædning. Kroppen har klart fået en mere mangfoldig plads. Personligt, mangler jeg stadig at kroppen bliver anerkendt som en ressourcer, hvor det er legitimt at handle efter sine kropsfornemmelser. Om det så værende fra at skifte sidestilling, eller til at tage større beslutninger i livet.
Men spørgsmålet er nok mere, hvad kan jeg som klient bruge det der kropsbevidsthed til?
Og det er et fremragende spørgsmål!
I mit virke som psykiatrisk sygeplejerske, har jeg snakket med mange mennesker der kan berette om, hvordan de i længere eller kortere tid, har levet uden at mærke ordentlig efter om deres handling og/eller situation gjorde dem godt. De kan berette om at de har presset dem selv over evne, uden at fylde tilsvarende op på de gode og glade oplevelser. Det er her, at kropsbevidsthed bliver en ny kompetence og ressource. For i evnen til at registrere kropslige sansninger, ligger også evnen til at mærke og handle på spørgsmålet; det jeg står i lige nu, skal jeg have mere eller mindre af det? Samt; hvis jeg skal have mindre eller mere af det der sker lige nu, hvordan flytter jeg mig så derhen?
Så kropsbevidsthed er både en færdighed, men i allerhøjeste grad også en ressource. Men du skal ikke bare tro på mig, fordi jeg siger det. Jeg synes du skal prøve at opleve det 😉
Du kan skrive til mig på pmt-luise@outlook.dk for at booke tid til en afspændende behandling, eller du kan finde en psykomotorisk terapeut her https://dap.dk/find-behandler/
Tak fordi du læste med ❤
De bedste hilsner, Luise