Om centrering

Hvad?

I dag handler indlægget om centrering. Fornemmelsen af at være i balance i sig selv, kropsligt som psykisk.

Centrering kan opleves som et kropsligt punkt. Men i daglig tale med ikke-fagfolk, hører jeg centrering gengivet som “hun bliver ikke overvældet af sine følelser” eller “lige meget hvad der sker, så er han bare rolig”. Så i centrering ligger en forståelse af balance, som manifæstere sig både kropsligt og psykisk. En psykiske balance referere til at man ikke bliver “slået ud af kurs”, eller at man i situationer med mange indtryk, kan holde balancen, eller koncentrationen. Jeg vil hellere formulere det som at man er i stand til at holde fokus på sig selv, mens man beskæftiger sig med andre mennesker eller opgaver. En fornemmelse af at begå sig med andre mennesker, uden at miste kontakten til sig selv.

Det kropslige aspekt af centrering

Det kropslige udgangspunkt for centrering, er den muskulatur som er afgørende for at vi kan holde balancen. Det vil sige muskulatur der er hæftet op på bækkenet, som vores dybe mavemuskler og rygmuskler. Disse er også koblet på vores rygsøjle, og har derfor en kæmpe indflydelse på vores balance og koordination. Nogle kropsterapeuter inddrager også bryst og skuldermuskulatur i centrerings-begrebet. Da der er en kobling til åndedrættet og centrering, er dette egentlig meningsfuldt. Men for nu begrænser jeg mig til en fysisk fornemmelsen af et tyngdepunkt, balance. Bækken,- mave &- rygmuskulatur er med til at holde kroppen oprejst i stående stilling. En subtil spænding i mavemuskulaturen gør at tyngdekraften ikke hiver os nedad, og en subtil spænding i rygmuskulaturen gør at vi ikke falder bagover. Smart, ikk? 🙂

Det psykiske aspekt af centrering

Den psykiske fornemmelse af centrering er koblet op på at have en subjektiv oplevelse af at stå i en kerne, at kunne holde fokus på sig selv, både i tanke og følelsesmæssig forstand. Mennesker som er i en periode af deres liv med angst eller stress, vil kunne gengive at føle sig “uden for sig selv”, eller at have øget fokus på andre. Centreringen er nedsat eller manglende, og symptomet kan være over-fokus på andre og mindre fokus på sig selv. Centrering er forbundet med en oplevelse af at være sit autentiske selv og kunne være i nu’et, samt forbundet med at “blive i sig selv”. Hvis du arbejder med mennesker, er det at kunne tage kontakt til sin centrering et vigtigt arbejdsredskab, til at undgå udbrændthed. I arbejdet med andre mennesker er du optaget af og nysgerrig på hvad der foregår hos andre. Det vil sige at du ofte flytter dit fokus væk fra dig selv. Som led i at blive i balance, centreret, kan det være hjælpsom at dagligt tage kontakt til dit fysiske center, og dermed “gå hjem til sig selv”.

Centrering er fysisk placeret ca 2-3 fingers bredde neden under navlen, på forsiden af rygsøjlen. Der er altså tale om et punkt som er placeret dybt inde i kroppen. Min egen personlige erfaring med at prøve at få kontakt til dette punkt, er at det var abstrakt og svært. Til en start vil jeg råde til at øve at få kontakt til området under navlen, og når du har fat i dette, så øve dig i at få en fornemmelse af dette breder sig bagud mod rygsøjlen.

Centrering hos en psykomotorisk terapeut

På grund af centrerings kobling til vores balance-punkt vil en afspændingsbehandling inddrage arbejdet med ryg, mave og bækkenmuskulatur. Alt efter din problematik, kan det være at dette område skal spændes af. I så fald vil du ligge på en briks eller en madras på gulvet, og terapeuten vil udfører en manuel afspænding. Undervejes vil forekomme spørgsmål, for at stimulere din kontakt og bevidsthed om denne del af din krop. Det psykiske aspekt af centrering inddrages gennem den samtale der foregår under behandling og øvelser. Men også før og efter behandlingen. Det kan være I taler om hvordan din kropslige problematik viser sig i det daglige, er der ting du er forhindret i at gøre, og hvordan vil din hverdag se ud, hvis du fik løst din kropslige udfordring. Derudover vil forekomme øvelser hvor du guides til bevægelser der stimulere denne muskulatur. Formålet er både at øge din kropsbevidsthed (se blogindlæg om kropsbevidsthed), men også at give dig handlemuligheder til at tage kontakt til dit center uden for terapilokalet. For som det er med psykomotorisk behandling, så vil vi hjælpe dig til at hjælpe dig selv.

Tak fordi du læste med!

Og husk du altid kan skrive til mig på pmt-luise@outlook.dk for at ønske emner til behandling på bloggen, eller for at høre hvordan en psykomotorisk session kan hjælpe dig.

De bedste hilsner, Luise.

Advertisement

Kropsbevidsthed- Krops-hvadfornoget?

Som psykomotorisk terapeut er et af de emner jeg arbejder med, sammen med klienten, kropsbevidsthed.

Kropsbevidsthed er kort fortalt, bevidstheden om kroppen.

I mere detaljeret form, er det færdigheden i at kunne mærke og opfange signaler fra kroppen. Et hverdags eksempel er fornemmelsen af sult, hvor man mærke rumlen i maven, eller fornemmelsen af at fryse eller svede. Andre, mere dybe eksempler på kropsbevidsthed, er at kunne mærke de mere fine signaler fra kroppen. Dette kunne være en subtil ømhed i knæ, der forsøger at fortælle om kroppens behov for at skifte stilling. Eller det overfladiske åndedræt, der giver besked om at du har brug for at sætte farten ned.

Eksemplerne er talrige og kan ikke skrives som en facitliste. For hvilken betydning den enkelte kropssansning har for dig, det ved kun du og din krop. I en afspændingsbehandling arbejdes med at spænde muskler og nervesystem af. Dette har den effekt at din opmærksomhed på kroppen og dens signaler øges. Dette har den hensigt at du får gradvis lettere ved at opfange dine krops beskeder, og dernæst handle på dem.

Man kan sige at kropsbevidsthed er kort og godt de beskeder, fysiske oplevelser, der kommer fra kroppen. Men der er en kognitiv dimension, som er dér hvor du med din tænkning, får registreret sansningen og handlet retmæssigt på den. Dermed opstår sammenhængen mellem krop og psyke.

Evnen til at mærke kroppen er universel. Alle mennesker uanset køn, religion og kultur har denne evne. Af forskellige årsager, kan evnen til mærke kroppen være udfordret. Én af de mest almindelige udfordringer jeg oplever, er tankemylder. Hvor at man er tunet ind på de processer der foregår i tænkningen, hvilket tager opmærksomheden væk fra kroppen. Andre årsager kan være forskellige psykiske tilstande som søvnproblemer, angst, stress og depression.

Samtidig er det også værd at huske på det samfundsmæssige perspektiv på kroppen. For mange år siden var kropsperspektivet nærmest ikke eksisterende, hvor kroppen har haft status af nærmest værktøjsmæssigt karakter. Kroppen var landmandens redskab til at få sået og pløjet marken. Til i dag, hvor kroppen er en del af ens identitet, som en måde at kommunikere og udtrykke sig på, eksempelvis gennem tatoveringer, piercinger, størrelse og påklædning. Kroppen har klart fået en mere mangfoldig plads. Personligt, mangler jeg stadig at kroppen bliver anerkendt som en ressourcer, hvor det er legitimt at handle efter sine kropsfornemmelser. Om det så værende fra at skifte sidestilling, eller til at tage større beslutninger i livet.

Men spørgsmålet er nok mere, hvad kan jeg som klient bruge det der kropsbevidsthed til?

Og det er et fremragende spørgsmål!

I mit virke som psykiatrisk sygeplejerske, har jeg snakket med mange mennesker der kan berette om, hvordan de i længere eller kortere tid, har levet uden at mærke ordentlig efter om deres handling og/eller situation gjorde dem godt. De kan berette om at de har presset dem selv over evne, uden at fylde tilsvarende op på de gode og glade oplevelser. Det er her, at kropsbevidsthed bliver en ny kompetence og ressource. For i evnen til at registrere kropslige sansninger, ligger også evnen til at mærke og handle på spørgsmålet; det jeg står i lige nu, skal jeg have mere eller mindre af det? Samt; hvis jeg skal have mindre eller mere af det der sker lige nu, hvordan flytter jeg mig så derhen?

Så kropsbevidsthed er både en færdighed, men i allerhøjeste grad også en ressource. Men du skal ikke bare tro på mig, fordi jeg siger det. Jeg synes du skal prøve at opleve det 😉

Du kan skrive til mig på pmt-luise@outlook.dk for at booke tid til en afspændende behandling, eller du kan finde en psykomotorisk terapeut her https://dap.dk/find-behandler/

Tak fordi du læste med ❤

De bedste hilsner, Luise

Om ikke at være et kvik-fix

Forleden tog en bekendt fat i mig, og sagde at han havde ondt i skulderen og om jeg ikke lige kunne fikse det. Jeg er jo sådan en krops-en. Selvom jeg vidste at jeg ikke kunne kvik-fikse hans skulderproblematik, lagde jeg hænder på hans krop og gav lidt afspænding. Han følte det hjalp, og det er dejligt.

Men sagen er den, at den psykomotoriske behandling arbejder med at støtte muskulaturen til at finde eller genfinde, den optimale balance mellem at være spænd og afspændt. Humlen er at vores muskler skal bruge mindst mulig kraft på bevægelse eller på at holde os oprejst/siddende. For i denne tilstand vil vi opleve frit flow og velvære både fysisk og psykisk.

Eksempel; Jeg har en gang gået mange nætter op og ned af stuegulvet med en grædende baby. En situation som kan fordre til rimelig mange spændinger, kropsligt og psykisk! Min muskulatur i venstre skulder og venstre side af nakken, blev ret spændt i den periode. Og nu, selvom der er gået fem år, så kan de muskelspændinger komme tilbage i perioder hvor jeg oplever stress eller pres. Disse muskelspændinger opstår blandt andet på grund af min holdning. Jeg har tendens til at falde lidt sammen i øvre ryg, så jeg sidder foroverbøjet. Muligvis fordi min mavemuskulatur som skal hjælpe med at holde mig oprejst, ikke er stærk nok. Kroppen er fantastisk på det punkt, for hvis en muskel “glemmer” sin opgave, så er der lige en anden muskulatur parat til at kompensere. Den foroverbøjet holdning, eller tantepuklen, er en ganske almindelig holdning, men dog ikke hensigtsmæssig for at have en sidde og ståstilling der ikke koster energi for musklerne at opretholde.

I en psykomotorisk behandling, vil man kropsligt arbejde med at afspænde de muskler som er spændt op, på baggrund af den kropsholdning der er opstået. Samt man vil “vække” den muskulatur som evt. har sovet lidt i timen, og glemt deres opgave i at holde kroppen i balance.

Psykisk vil den psykomotoriske behandling sigte efter at hjælpe klienten med at blive bevidst om hvordan kroppen opleves før, under og efter behandlingen. Dette ved eksempelvis at spørge ind til konkrete steder af kroppen, som “hvordan føles venstre side af kroppen nu, hvor den har fået behandling?”, eller spørge ind til lokale steder af kroppen som skuldrene, et ben eller andet. Denne metode øger opmærksomheden på enkelte dele af kroppen, og hjælper med at klienten opdager når hans/hendes krop har brug for eksempelvis at skifte stilling.

Men det tager tid. Blandt andet på grund af kroppens sammenhæng, hvor at en muskulatur kompensere for en anden muskels opgave. Psykomotorisk behandling er ikke et kvik-fix. Det er en behandlingsform som øger dit nærvær og styrker dit forhold til kroppen. Du får flere handlemuligheder qua du får åbnet for din krops sansninger som beskeder til dig, om hvad du har behov for lige nu. Du lære at lytte og handle på din krop, hvilket giver dig en livslang ressource. Dette betyder ikke at man ikke godt kan tage en enkelt behandling, det kan man sagtens. Men hvis man ønsker at ens krop skal genfinde balance hvor den bruger mindst mulig kraft på hverdags opgaver, så vil flere behandlinger være at foretrække. Dette for at muskulaturen får automatiseret deres nye spændingstilstand og bevægemønster, samt at du har mulighed for at få lagret dine “nye” kropslige handlingskompetencer.

Tak fordi du læste med ❤

Har du forslag til emner til bloggen så skriv til mig på pmt-luise@outlook.dk. For så vil jeg få formuleret et indlæg om emnet, og hvordan en psykomotorisk terapeut kunne tilgå dette emne 🙂

De bedste hilsner

Det kropslige sind, Luise.